Pensioneret Ingeniør
CurrentSå blev det alligevel til en tur mere med elektroteknisk arbejde. Min søn Tobias har startet firmaet Etoh spirits hvor han har designet en proces der via en speciel reaktor kan udvikle smagen i nydestileret whisky således at den på kort tid kan smage meget bedre. Mit job har været at designe styringen til processen og programmere selve PLC'en med det tilhørende webinterface til betjening af anlægget. Da hovedbestanddelen i whisky er sprit (Ethanol) er anlægget opbygget efter Atex direktivet. Kernen i anlægget er en WAGO PLC med egensikre atex godkendte I/O moduler. Programmeringen har jeg udført med WAGO's e!COCKPIT program. En meget spændende opgave som snart er afsluttet.