Med en baggrund indenfor kultur og kommunikation, erfaring med formidling og service, og en enorm nysgerrighed på fremtidens kulturbranche, er jeg nu klar til at kaste mig ud i nye eventyr. Som afdelingsansvarlig for US Comics/Manga ved Faraos Cigarer har jeg opbygget erfaring med understøttende daglig ledelse, service, lagerstyring og oplæring af nye medarbejdere. I Den Gamle By har jeg arbejdet med opsøgende formidling gennem publikumsinddragelse og sansning. I museets skoletjeneste har jeg desuden arbejdet med historisk formidling til børn i folkeskolealderen. På spillestedet Radar har jeg fået erfaring med publikumskontakt, service og koncertafvikling. Som skribent for VINK Aarhus har jeg formidlet kulturevents i Aarhus, og som chefredaktør har jeg desuden opbygget organisatorisk og redaktionel erfaring i forbindelse med drift af et kulturmagasin. Som projektkoordinator for VINK POP UP, en række tværæstetiske kulturbegivenheder med spirende lokale kulturaktører, har jeg desuden fået erfaring med fundraising samt planlægning og afvikling af kulturbegivenheder fra et græsrodsperspektiv.