Co-Founder And Curator Of Kunst:Form
Current
Kunst:Form
Jeg har i 2017 sammen med Lene Crone Jensen grundlagt kuratorfællesskabet KUNST:form som forbinder diverse dannelsesrum med samtidskunstscenen, for at give plads til nye svar på udfordringer i vores fælles kultur og samtid.Med udgangspunkt i toneangivende kunstneres praksisser og unges identifikation af brændpunkter i deres liv, kuraterer KUNST:form eksperimenterende samarbejder, der resulterer i udstillinger, events og takeovers i kunstinstitutioner og andre offentlige rum.Vores metoder styrker praksisfællesskaber og co-produktion i kunstneriske og pædagogiske miljøer. Vi samler aktører på tværs af fag og traditioner, optimerer eksisterende ressourcer og skaber en ny kulturel organisering, som kvalificerer kunstens potentiale og relevans for alle parter.OPGAVERSiden 2018 har KUNST:form arbejdet med universet IMAGINARIUM hvor kunstnere, kunsthaller, skoler og unge udvikler kunsthallernes professionelle programmer og deler viden på hjemmesiden www.imaginarium.dkMed udviklingsmidler fra Bikuben afprøvede IMAGINARIUM i 2018 samarbejdsmetoder med Den Frie, Fotografisk Center, Charlottenborg, Søren Thilo Funder, Jacob Tækker og elever fra skoler i hovedstadsområdet.KUNST:form har siden fortsat samarbejdet med Charlottenborg om Børnene Bestemmer som dog i 2020 måtte aflyses pga corona.Vi kuraterede i 2020 udstillingsprojektet Ned På Jorden til Fotografisk Center med E. B. Itso og elever fra FGU, Nørrebro om unges forhold til deres by, historie og fremtid med udgangspunkt i sporene efter BZ-bevægelsen i 1980’erne. KUNST:form rådgiver også kulturinstitutioner om strategiske spørgsmål i koblingen mellem kunst og unge. Vi har bl.a. bistået udviklingen af STUDIO til Copenhagen Contemporary og rådgivet ART2030 i arbejdet med udvikling af en stærk social læringsprofil.KUNST:form drives af en bestyrelse som tegnes af Karen Grøn (formand), direktør Trapholt, Rikke Winther, kunstner og kandidat i materiel kultur og undertegnede.