Director Of Operations
DenimoTech A/S, grundlagde jeg i 2000 sammen med to partnere, med det formål at producere fuldautomatiske bitumen emulsions anlæg og andet procesudstyr til den petrokemiske industri – en typisk nichevirksomhed, hvor vi opererede i en smal niche på et globalt marked.Trods firmaets beskedne størrelse (18-20 medarbejdere) har vi i perioden formået at servicere kunder i mere end 65 lande.Jeg har i alle årene, som teknisk direktør, haft ansvar for projektering, indkøb, produktion og kvalitet.Jeg har qua firmaets størrelse haft rigtig mange kasketter på, jeg har arbejdet med: Konstruktion, udvikling, projektledelse, kundedialog, HR, arbejdsmiljø, marketing, dokumentation, indkøb og sågar løn behandling. Men det har altid været arbejdsprocessen og kunderelationen og det at få et team til at spille sammen om at yde vore kunder den bedst mulige service, der har drevet mig.Jeg er glad for procedurer, fordi de hjælper med at standardisere arbejdet og undgå fejl, men har lært at de skal udformes, så de er et nyttigt værktøj for produktionen, hvis man vil sikre sig at de bliver fulgt - hver gang.Med produktion i Danmark og salg til hele verden, er man nødt til hele tiden at optimere på processer, indkøb og kvalitet, for at forblive i front. DenimoTech’s udstyr anses i dag for noget af verdens bedste inden for denne specielle niche.Jeg har i dag afhændet mine interesser i firmaet (fik et tilbud jeg ikke kunne afslå), og nu er det tid for mig at komme videre – og gerne i en stilling hvor de erfaringer jeg har gjort de seneste 12 år kan komme til nytte.