Min puls og mit humør stiger 50%, når jeg står foran et kamera. For at smide en klassisk kliche på bordet, så brænder jeg for at være live - og for at være den, der får lov til at fortælle historien til seeren. Jeg har også tilbragt et par år på den anden side af kameraet, med hænderne på knapperne og øjet klistret i søgeren. De år har givet mig en anderledes og engageret tilgang til billedsiden af historierne, der skal formidles. Jeg smiler, når der er et lækkert "rockshot", og jeg glædes over det, når en ægte reaktion bliver fanget på kameraet. Kort sagt, så tænker jeg stadig i billeder, selvom jeg nu overlader kameraet til fotografen. På det personlige plan er jeg typen, der engagerer mig i min arbejdsplads og mine kollegaer. I gymnasiet var jeg elevrådsmedlem, på DMJX slyngede jeg øl over baren i kælderen og på TV SYD var jeg bestyrelsesmedlem i medarbejderforeningen. Jeg finder med andre ord fællesskabet vigtigt. Det er min faste overbevisning, at man arbejder bedre og mere effektivt sammen, hvis man også deler et par dejlige oplevelser udenfor kontoret.