Som sprogkoordinator lægger jeg den sproglige linje - både i valget af ordene, konstruktionen af sætningerne og tonen bag budskabet.Jeg udvikler og kvalitetssikrer primært kundebreve, men er også sparringspartner på fx hjemmesidetekst, interne instrukser og ledelsens talepapirer. Jeg ser på de mennesker, jeg skriver både til og for og tilpasser teksten, så modtageren føler sig talt til og afsenderen fremstår klart.Jeg er både producerende skribent og facilitator i mødet mellem alle de interessenter, der har en aktie i teksten. Jeg er diplomaten for bordenden, der sikrer, at alle behov bliver mødt, både rundt om bordet og hos modtageren. Jeg rådgiver, hjælper og underviser også mine kolleger i dansk sprog og grammatik.Som uddannet korrekturlæser (på dansk) bruger jeg masser af tid på at arbejde med de tekster, mine kolleger og jeg selv skriver. Jeg redigerer og korrekturlæser for at højne kvaliteten af teksterne og gøre budskabet klart.Jeg bruger også adfærdsdesign i arbejdet, så vi kan få de vigtige budskaber ud til de relevante modtagere og få dem til at foretage de handlinger, vi gerne vil have.Bag både sprogarbejdet og adfærdsdesignet ligger et ønske om at have en empatisk tilgang til andre mennesker. Hvis vi ikke interesserer os for, hvem vores modtager egentlig er, og hvad han eller hun har brug for, vil vores forsøg på at levere et budskab og gøre vores arbejde slå fejl.Min hovedinteresse er mennesker og samspillet mellem mennesker. Uanset om de er små eller store. Mine faglige interesser er sprog, sproglighed, konversationsanalyse, undervisning, mundtlighed og skriftlighed, etos og de tre retoriske dyder (phronesis, eunoia og arete).Jeg er uddannet cand.mag. i retorik med sidefag fra Biblioteksskolen, og så har jeg en lang fortid i FDF som både børneleder og kursusinstruktør.I mit tidligere arbejde har jeg arbejdet med at udvikle og vedligeholde vores sprogpolitik og sproglige retningslinjer. Det er jeg også ret god til.
Listed skills include Teaching, Communications Consultancy, Communications Analysis, Rhetoric, and 13 others.