Chefkonsulent - Bæredygtighed
CurrentJeg har fokus på at indarbejde bæredygtighed i Novafos’ anlægsprojekter; at reducere klimaaftryk, miljøpåvirkninger og ressourceforbrug fra anlægsprojekterne.Novafos er vand- og spildevandsselskab i 9 kommuner: Allerød, Ballerup, Egedal, Frederikssund, Furesø, Gentofte, Gladsaxe, Hørsholm og Rudersdal. Vores primære opgave er at levere drikkevand og at håndtere regn- og spildevand, og det ønsker vi at gøre så bæredygtigt, som muligt.Novafos har mange anlægsprojekter, bl.a. renovering af drikkevandsledninger og klimatilpasning af afløbssystemerne, så de kan rumme de øgede mængder regn.Anlægsarbejde giver udledninger af drivhusgasser; fra entreprenørmaskiner og fra de materialer, der anvendes (for eksempel produktion af beton, plast, grus og asfalt), fra opgravning og transport af jord, og fra bortskaffelse af byggeaffald. Anlægsarbejde kan ikke gennemføres CO2-neutralt med de nuværende teknologier, men Novafos arbejder på at finde løsninger, der har så lavt CO2-aftryk som muligt, uden at gå på kompromis med krav om at de færdige løsninger skal kunne løse opgaven med at håndtere regn- og spildevand. Anlægsarbejde medfører også miljøpåvirkninger og forbrug af ressourcer.Mine opgaver omfatter• Livscyklusvurderinger (LCA) og indsamling af data, fastlæggelse af baseline og beregninger af opnåede forbedringer• Opbygning af intern viden om bæredygtighed i Novafos• Udarbejdelse af et idé-katalog med forslag til at indarbejde mere bæredygtige løsninger • Samarbejde med mine engagerede kollegaer; sammen forsøger vi at finde mere bæredygtige løsninger • Muligheder for at indarbejde bæredygtighed i udbud og indkøbsaftaler• Samarbejde med Novafos’ ejerkommuner, andre forsyningsselskaber, rådgivere, entreprenører og producenterMine opgaver går på tværs af Novafos: Vandværker, drikkevandsledninger, klimatilpasning af afløbssystemerne til spildevand og regnvand (rør, bassiner, pumpestationer mv.) og renseanlæg.