Som kreativ ordpilot sikrer jeg den røde tråd i al kommunikation og holder styr på terminologi, design og kommercielle budskaber. Jeg har 18 års erfaring med B2B-marketing i bagagen, hvor jeg har udtænkt, produceret og eksekveret en bred vifte af marketingmaterialer og -aktiviteter. Jeg elsker at arbejde i spændingsfeltet mellem strategi og praktisk implementering, og som projektleder styrer jeg sikkert i mål og skaber synergi mellem digitale og trykte medier. Som kommunikationsansvarlig i BusinessAalborg står jeg for at markedsføre de værditilbud, som Aalborg Kommune har til erhvervslivet og for at sætte Aalborgs styrkepositioner på landkortet.Dertil er jeg teamleder for et dygtigt team af kommunikationskonsulenter. Ledelse for mig handler om mennesker og om at sætte retning, skabe rammer og opnå resultater. Når vejen dertil ikke er en lineær proces, bruger jeg min erfaring og nysgerrighed til at undersøge nye løsninger. Kommunikation er en hjertesag for mig, og jeg bruger i høj grad mit personlige engagement og mine værdier i min ledelsesstil. BusinessAalborg er erhvervsafdelingen i Aalborg Kommune. Her arbejder vi for at gøre det nemt at starte, udvikle og drive virksomhed i Aalborg. Besøg os på www.aalborg.dk/businessaalborgFølg os på LinkedIn www.linkedin.com/company/businessaalborgNår jeg ikke arbejder, ja så elsker jeg flowet og friheden i løbeture, mine skønne børn, giraffer og chokolade. Siger heller aldrig nej til en god kop te og en hjertelig snak.
Listed skills include Marketing, Kommunikation, Visuel Identitet, Design, and 14 others.