Senior Media Specialist
Current
Rovsing.Biz
Gudhjem, Bornholm
Med en baggrund som redaktionschef på Børsen Magasiner, chefredaktør på erhvervsmagasinet Limited Edition, og redaktør og udgiver af Årbog for Feinschmeckere har jeg efterhånden 25 års erfaring med at konceptudvikle, udgive og redigere magasiner af høj journalistisk og grafisk kvalitet. Samtidig har jeg udviklet og redigeret kundemagasiner for virksomheder som Audi, BankInvest, Jyske Bank og Peugeot, ligesom jeg har stået i spidsen for årsrapporter, investor relations og intern kommunikation for virksomheder som Bunker Holding. I dag arbejder jeg primært med at udvikle nye koncepter, både til print og online, og både for kunder og som egne projekter. Blandt sidstnævnte er Små Visioner fra 2017, en coffee-table bog om 100 organisationers rolle i det danske samfund, forklaret af små elever fra indskolingen. Bogen er udsendt til samtlige skoler og gymnasier i Danmark. Udover stærke færdigheder med redigering og skrivning - både på engelsk og dansk - er jeg erfaren med branding og konceptudvikling, senest en komplet løsning med logo, design, tekst og hjemmeside for et af Danmarks mest ambitiøse cykelløb, Born Fondo. .