Vane- Og Overspisningscoach & Familievejleder I Børns Madro
Sabine Lundquist
Som vane- og overspisningscoach afholder jeg blandt andet 1:1 sessioner, hvor jeg hjælper med at synliggøre din målsætning, forhindringer og motivation for en specifik vaneændring samt teknikker til at bryde forhindringer og overbevisninger samt skabe en ny holdbar vane. Med forståelse og empati hjælper jeg dig med at navigere i følelser, overbevisninger og adfærd til vi finder frem til en løsning, der er skræddersyet til dit liv. Jeg coacher typisk inden for sundhedsområdet - fysisk såvel som psykisk - med fokus på eksempelvis træning/bevægelse, madmønstre, kropsopfattelse, søvnvaner, mobilvaner, struktur i hverdagslivet for at skabe overskud til familielivet mm.Derudover afholder jeg både fysiske og online foredrag, gruppeforløb samt udvikler online kursusmateriale.Som familievejleder hjælper jeg forældre med at skabe gode rammer for at deres børn får et godt forhold til mad og deres krop. Jeg vejleder i ansvarsfordeling ved måltider samt hjælper ved problematikker som kræsenhed, overoptagethed af sukker eller hvis forældre bekymrer sig over at deres barn er småtspisende eller spiser store mængder mad.