Partner
CurrentSiden min ansættelse som fuldmægtig hos Holst, Advokater i 2008 har jeg primært beskæftiget mig med offentlig kontraktindgåelse, herunder særligt udarbejdelse og udbud af offentlige kontrakter samt efterfølgende tvisteløsning.I den forbindelse har jeg bistået en lang række offentlige og halvoffentlige myndigheder, herunder almene boligorganisationer, kommuner, regioner, regionale væksthuse, forsyningsselskaber og regionale trafikselskaber i forbindelse med planlægning og gennemførelse af udbud af kontrakter (rådgiverkontrakter, bygge- og anlægskontrakter, vareindkøb, IT-kontrakter, etc.), og har herigennem opnået stor viden og erfaring i alle aspekter omkring udbud, herunder fastlæggelse af udbudsstrategi, udarbejdelse af udbudsmateriale inkl. kontrakter, gennemførelse af dialog og forhandling med tilbudsgivere, udarbejdelse af evalueringsmodeller, gennemgang af prækvalifikationsansøgninger og tilbud, underretning til de bydende, håndtering af aktindsigts-sager, håndtering af udbuds- og kontraktretlige tvister, etc. I den forbindelse biståer jeg desuden både offentlige og private klienter i forbindelse med sager ved Klagenævnet for Udbud, Voldgiftsnævnet for bygge- og anlægsvirksomhed, Voldgiftsinstituttet og domstolene.Herudover afholder jeg en række interne kurser hos Holst, Advokaters klienter om offentlige kontrakter, faciliterer 6 forskellige netværksgrupper for forskellige aktører, der beskæftiger sig med offentlige kontrakter, ligesom jeg tidligere i perioden 2010-2014 også har været tilknyttet som ekstern lektor ved Aarhus Universitet i i netop faget Offentlig kontraktindgåelse, EU-udbud og nationale regler.