Udviklingen af velfærdssamfundet og dets institutioner ligger mit hjerte nær og jeg er optaget af at institutioner og civilsamfund i fællesskab kan skabe værdi for borgeren. Med en baggrund som afdelingsleder, chefkonsulent og udviklingskonsulent indenfor børn, unge og ældreområdet har jeg en bred erfaring med de kommunale kerneopgaver og har arbejdet med alt lige fra børneinddragelse, byggeri, bæredygtighed, verdensmål, informationssikkerhed, HR til arbejdsmiljø. Erfaringerne tæller også strategisk og organisatorisk arbejde på tværkommunalt niveau.Jeg kan bidrage med en veludviklet organisationsforståelse og kan hurtigt se nye muligheder og finde veje til handlinger. Det er naturligt for mig at tage ansvar for organisatoriske og ledelsesmæssige opgaver og tilrettelægge de processer der skal til for at vi når målet. Min metodiske værktøjskasse bugner og rummer blandt andet projekt-, program- og procesledelse, analyser, beslutningsoplæg, målstyring, politiske dialoger og involvering af interessenter, planlægning, koordinering, opfølgning, evaluering, konceptudvikling, kommunikation, undervisning og partnerskaber. Uanset hvilken opgave der er tale om, er jeg optaget af, at vi er ambitiøse og skaber helhedsorienterede og tværgående løsninger af høj kvalitet. Som person er jeg engageret, interesseret og fælleskabsorienteret. Jeg vægter tværgående samarbejde og sparring både på medarbejder og lederniveau. Jeg bliver begejstret over fælles retning og nyder når der løftes i flok. Jeg kommer med en dialogorienteret og inddragende tilgang og sætter pris på en åben og ærlig dialog, hvor der er plads til refleksion og at finde løsninger sammen. Email: Ullakjeldsenkragh_1@hotmail.comMobil: 61361361#organisationsudvikling #strategi #ledelse #målstyring #forandringsledelse