Selvstændig Analyserådgiver I Am Research - Www.Amresearch.Dk
CurrentMed 15 års analyseerfaring tilbyder jeg i AM Research indsigtsgivende markedsanalyse og strategisk rådgivning. Jeg er en ”enmandshær” og samtidig full-service med de kompetencer det kræves for at gennemføre markedsanalyse og rådgive om forbrugeradfærd. Jeg har stor erfaring fra både det private og det offentlige og har gennemført analyser for en lang række private virksomheder specielt inden for retail, FMCG, tv/media og finans. Fra det offentlige, har jeg erfaring med evaluering, effektmåling og virksomhedsanalyser specielt i erhvervsfremmesystemet (Væksthusene/Erhvervshusene og kommunale erhvervsservices).Processen er typisk, at jeg problemafdækker med kunden eller organisationen og bliver enige om, hvad der skal fokuseres på i analysen. Jeg udvikler analysedesignet, formulerer spørgeskemaet og programmerer i dataindsamlingsprogrammet Enalyzer efter godkendelse hos kunden. Jeg projektleder dataindsamlingen i tæt kontakt med kunden. Jeg analyserer resultaterne og afrapporterer hos kunden.Siden starten har jeg haft en håndfuld faste kunder for hvem jeg fortsat har glæden af at være samarbejdspartner for – ikke kun leverandør. Jeg arbejder med og for kunden, for at optimere deres forretning baseret på kunde- og forbrugeranalyser, samt mit mangeårige arbejde med forbrugeradfærd.Efter over 15 år som lønmodtager, er det fedt at prøve kræfter som selvstændig og mærke kundernes glæde ved samarbejdet. Og så kan jeg selv bestemme, at kaffen skal være god og laves stærk på min espressomaskine ”Ms. Silvia”.