Min passion er at hjælpe folk med at opnå succes i deres arbejde og at hjælpe organisationer med at blive endnu mere succesfulde.Jeg har i mit arbejdsliv haft fokus på ledelse, udvikling af ledere og at hjælpe organisationer med at skabe bedre resultater. Jeg har mit afsæt som linjeofficer i Hæren, hvor jeg gennem en årrække har beklædt lederjob i Danmark og under internationale operationer. Herefter har jeg arbejdet som HR Manager og HR-direktør i en stor dansk virksomhed, hvilket har givet mig en bred erfaring med de fleste facetter inden for HR samt med at arbejde på tværs i en stor organisation. Mit fokus er at opnå et tæt samarbejde med og en stærk relation til de virksomheder, jeg arbejder sammen med. Herved sikres det gode kendskab til virksomhedens forretning, succeskriterier, kultur og arbejdsgange, der efter min overbevisning er en forudsætning for at blive en resultatskabende samarbejdspartner.